Fogedretten er en afdeling af byretten, som blandt andet behandler tvangsinddrivelse af gæld. Den kan undersøge skyldnerens økonomi og foretage udlæg i aktiver. Fogedretten er en offentlig myndighed, ikke kreditors inkassofirma.
Hvornår kan et krav komme i fogedretten?
Ved almindelig inddrivelse af private pengekrav skal kreditor normalt have et grundlag, der kan fuldbyrdes. Det kan eksempelvis være en dom eller et betalingspåkrav med rettens påtegning. En ubetalt faktura er ikke i sig selv det samme som et sådant grundlag.
Hvis parterne er uenige om gælden, kan der først være behov for en civil retssag. Fogedretten tager også stilling til indsigelser under sin behandling, men omfattende bevisspørgsmål kan ikke nødvendigvis afgøres dér.
Hvad sker der på mødet?
Skyldneren bliver typisk spurgt om indtægter, udgifter og ejendele. Oplysningerne skal være korrekte. Hvis der findes aktiver, som lovligt kan tjene som sikkerhed, kan retten foretage udlæg. Et møde er dog ingen garanti for, at kreditor straks får penge.
En afdragsordning kan blive drøftet. Hvis der ikke er noget at gøre udlæg i, kan resultatet være en insolvenserklæring. Det er ikke det samme som, at gælden slettes.
Sådan forbereder du dig
Læs indkaldelsen og følg rettens anvisninger om fremmøde og bilag. Hav en opdateret oversigt over økonomien samt dokumentation for betalinger eller konkrete indsigelser. Kontakt retten straks, hvis du ikke kan møde; du kan ikke selv beslutte, at fraværet er accepteret.
Kreditor bør tilsvarende have en ajourført kravsopgørelse, så allerede modtagne betalinger ikke kræves igen. Læs mere om retslig inkasso og betalingsevne i ordbogen.
Kilder: Retsplejelovens regler om fogedretten og Danmarks Domstole: Mødet i fogedretten.