Inkassoomkostninger/inkassosalær betegnes som de omkostninger, som kan afkræves af skyldner, og som benyttes til at dække vores omkostninger ved at føre inkassosagen.
Det har længe været diskuteret, om det er tilladt at tillægge inkassoomkostninger/inkassosalær på sager som skyldner har gjort indsigelse imod (bestridt). Retspraksis på dette område har ændret sig i nyere tid, og domstolene har ved en række afgørelse fastslået at det i nogle tilfælde er tilladt, på trods af indsigelser fra skyldner.
Det skal dog anses for at være rimeligt at pålægge skyldner disse ekstra omkostninger, hvorfor at det ved fordringer på beløb under 50.000 kr., i stedes anses for rimeligt at behandle sagen via småsagsprocessen i civilretten.
For at kunne opkræve inkassoomkostninger og inkassosalær, skal skyldner være varslet herom forinden.
Det skal varsles i inkassovarslet/påkravsskrivelsen, der normalt fremsendes til skyldner i umiddelbar forlængelse af rykkerskrivelser. Betingelserne i inkassolovens § 10 skal overholdes, og der skal varsles at skyldner vil blive pålagt at betale yderligere omkostninger. Undlades dette vil det ikke være muligt at opkræve inkassoomkostninger og inkassosalær hos skyldner.
Der sondres imellem udenretlige inkassoomkostninger/inkassosalær, og indenretlige inkassoomkostninger/inkassosalær.
De udenretlige inkassoomkostninger er fastsat i bekendtgørelse 601 af 12. juli 2002, ændret ved lov d. 1. juni 2009. I denne bekendtgørelse oplyses de takster som rimeligt kan kræves af skyldner, i overensstemmelse med rentelovens § 9 a, stk. 1.
De gældende takster kan læses under § 1, ved at klikke på følgende link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125006
De indenretlige inkassoomkostninger fastsættes efter landsretspræsidenternes vejledende takster, der kan læses ved at klikke på følgende link:
I praksis vil disse omkostninger ligeledes blive pålagt skyldner, jf. retsplejelovens § 312 og § 316.