Tvangsfuldbyrdelse og udlæg

I retlige inkassosager kan der ske anmodning om fogedforretning og udlæg i skyldners aktiver, jf. retsplejelovens § 507. Det indebærer at skyldners ejendele opgøres, og herefter tvangsfuldbyrdes/sættes på tvangsauktion. 

Det forudsætter normalt at skyldner møder op i fogedretten. Møder skyldner ikke op til retsmøder, har vi ret til at få skyldner anholdt og fremstillet ved politiets foranstaltning. Undtagelsen til dette findes såfremt der anmodes om udlæg iht. pantebreve, jf. retsplejelovens § 395, stk. 1, 2. pkt.

Der kan i princippet foretages udlæg i alle ejendele og aktiver tilhørende skyldner, på nær de ejendele "der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand" jf. retsplejelovens § 509, også kaldt trangsbeneficiet.

Fogedretten vurderer via ejet skøn hvilke af skyldners ejendele der skal sættes på tvangsauktion, og forsøger således at afdække hele gælden. Vi såvel som kreditor kan forlange at få udlæg vurderet jf. retsplejelovens § 507, stk. 3.

Send dit krav til inkasso nemt og hurtigt.

Prøv vores gratis webløsning.

Tilmeld dig i dag og opret sagen med det samme.

Tilmeld dig nu