En betalingsaftale fastlægger, hvordan og hvornår en gæld skal betales. Den kan omfatte én betaling på en ny dato, flere afdrag eller andre aftalte betalingsvilkår mellem kreditor og debitor.
Aftalen bør tydeligt angive, om den alene ændrer betalingsforløbet, eller om den også ændrer selve kravets størrelse eller grundlag.
Tre forskellige typer aftaler
- Udsat betaling: Parterne aftaler, at et bestemt beløb betales senere.
- Afdragsordning: Gælden betales i flere rater efter en fastlagt plan.
- Forlig: Parterne afslutter en uenighed eller aftaler eksempelvis en nedsættelse af gælden på bestemte betingelser.
Et tilbud om at betale et mindre beløb er ikke i sig selv en accepteret eftergivelse af resten. Det skal fremgå af den aftale, parterne faktisk har indgået.
Hvilke vilkår skal være klare?
Angiv parterne, de omfattede fakturaer eller sagsnumre, det opgjorte beløb og de præcise betalingsdatoer. Beskriv også renter, fordeling af indbetalinger og eventuelle lovligt opkrævede omkostninger.
Det bør fremgå, hvad der sker ved forsinkelse, og om kreditor afventer yderligere inddrivelsesskridt, så længe aftalen overholdes. En skriftlig bekræftelse mindsker risikoen for efterfølgende uenighed.
Er en betalingsaftale et grundlag for fogedretten?
Ikke nødvendigvis. At skyldneren har accepteret en betalingsplan, betyder ikke automatisk, at den kan bruges direkte til tvangsfuldbyrdelse. Et udenretligt skriftligt forlig om forfalden gæld skal blandt andet udtrykkeligt bestemme dette for at være omfattet af retsplejelovens særlige regel.
Læs mere om frivilligt forlig og tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Følg betalingerne og fristerne
Afstem hver indbetaling, hold restgælden opdateret, og reager sagligt ved afvigelser. Vurder samtidig betydningen for forældelse; en aftale om betaling og en intern registrering er ikke det samme.
Retsgrundlag: Retsplejelovens § 478 om fuldbyrdelsesgrundlag.