En aftale er en overenskomst mellem to eller flere parter om rettigheder og pligter. I inkassosager er aftalen ofte grundlaget for et betalingskrav, eksempelvis køb af en vare, levering af en ydelse eller tilbagebetaling af et lån.
Hvornår er en aftale bindende?
En aftale kan indgås ved, at et tilbud bliver accepteret. Den kan også efter omstændighederne følge af parternes handlinger. Aftaleloven indeholder blandt andet regler om tilbud, accept, fuldmagt og ugyldighed.
Dansk ret stiller ikke et generelt krav om, at begge parter skal udveksle noget af økonomisk værdi, for at en aftale kan være bindende. Gyldigheden afhænger af den konkrete aftale og de regler, der gælder på området.
Er en mundtlig aftale gyldig?
Mundtlige aftaler er som udgangspunkt bindende, men der kan være særlige formkrav til bestemte aftaler. Den praktiske udfordring er ofte at bevise indholdet: Hvad blev bestilt, til hvilken pris og med hvilken betalingsfrist?
En e-mail, ordrebekræftelse, underskrevet kontrakt eller beskedudveksling kan understøtte beviset. En faktura dokumenterer, hvad afsenderen opkræver, men beviser ikke alene, at modparten har accepteret alle vilkår.
Hvad bør dokumenteres før inkasso?
- Hvem der er aftalepart, og om en repræsentant havde ret til at indgå aftalen.
- Den aftalte leverance, pris og betalingsbetingelser.
- At varen eller ydelsen er leveret som aftalt.
- Efterfølgende ændringer, betalinger og eventuelle indsigelser.
Skeln mellem virksomheden og den person, der handler på dens vegne. En medarbejders underskrift betyder ikke i sig selv, at medarbejderen hæfter personligt.
Hvis parterne er uenige
Gør kunden indsigelse mod aftalen eller leverancen, skal indsigelsen undersøges sammen med den tilgængelige dokumentation. Uenighed kan nødvendiggøre en civil retssag frem for at behandle kravet som ubestridt.
En efterfølgende betalingsaftale eller et forlig kan præcisere, hvordan tvisten og betalingen afsluttes.
Retsgrundlag: Aftaleloven.