En fordring er en ret til at kræve en ydelse fra en anden. I inkassosammenhæng er det normalt en pengefordring: et krav på, at et bestemt beløb bliver betalt. Den berettigede kaldes kreditor eller fordringshaver, mens den betalingspligtige er debitor.
Hvordan opstår en fordring?
Et pengekrav kan eksempelvis opstå ved salg af en vare, udførelse af arbejde, et lån eller et erstatningsansvar. Kravet udspringer af det retlige grundlag, ikke blot af, at nogen skriver en faktura.
Eksempel: En virksomhed leverer en aftalt ydelse på kredit. Virksomheden får et tilgodehavende hos kunden. Fakturaen beskriver og opkræver normalt fordringen, men aftalen og leveringen er også væsentlige, hvis kravet senere bestrides.
Fordring, faktura og hovedstol
Ordene er beslægtede, men ikke ens. En faktura er et dokument. En fordring er selve retten til ydelsen. Hovedstolen er det grundbeløb, som pengekravet vedrører, adskilt fra renter og omkostninger.
Et samlet inkassokrav kan indeholde flere fakturaer. De enkelte poster kan have forskellige betalingsfrister og rentestartdatoer. Derfor bør de kunne identificeres hver for sig, selv om kunden modtager en samlet saldo.
Hvornår kan fordringen kræves betalt?
Det afhænger af aftalen og de regler, der gælder for kravet. At en fordring eksisterer, betyder ikke nødvendigvis, at den allerede er forfalden. Der kan være aftalt en senere betalingsfrist eller betingelser, som først skal være opfyldt.
Hvad bør undersøges før inkasso?
- Er det den rigtige person eller virksomhed, der skylder beløbet?
- Kan aftale, levering og beløb dokumenteres?
- Er kravet forfaldent, og er betalinger eller kreditnotaer medregnet?
- Er der indsigelser, som skal afklares?
- Er der forhold om forældelse eller overdragelse, som kræver en nærmere vurdering?
En overskuelig samling af bilag og korrespondance gør det lettere at afklare uenighed og vælge den rigtige fremgangsmåde. Et omtvistet krav og et anerkendt, men ubetalt krav skal ikke nødvendigvis håndteres på samme måde.
Se også inkassovarsel og inkasso-ordbogen.