En betalingsfrist angiver, hvornår et beløb senest skal betales. Den kan være fastsat som en bestemt dato eller som et antal dage efter eksempelvis fakturering eller levering. Fristen skal vurderes ud fra aftalen og de regler, der gælder for kravet.
Er der altid 30 dages betalingsfrist?
Nej. Der findes ikke en generel regel om, at enhver kunde altid har 30 dages kredit. Betalingen kan være aftalt til eksempelvis levering eller en konkret dato. En ensidig tekst på en senere faktura ændrer heller ikke uden videre allerede aftalte betalingsvilkår.
Reglerne om, hvornår morarenter begynder at løbe, er et særskilt spørgsmål. Rentelovens 30-dagesregel i visse situationer er ikke en almindelig ret til 30 dages kredit.
Frister mellem virksomheder
Ved de erhvervsaftaler om varer og tjenesteydelser, som er omfattet af renteloven, er udgangspunktet, at den aftalte betalingsfrist højst er 30 dage fra afsendelse eller fremsættelse af betalingsanmodningen. En længere frist kræver kreditors udtrykkelige godkendelse og må ikke være urimelig over for kreditor.
Der gælder særlige regler, når skyldneren er en offentlig myndighed, og ved aftaler om ratebetaling. Det er derfor vigtigt ikke at bruge én standardfrist ukritisk til alle aftaler.
Hvad sker der efter fristens udløb?
Kontrollér først, om betalingen er modtaget, eller om der er en relevant indsigelse. Eventuelle renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger kræver hvert deres lovlige grundlag. De er ikke frit fastsatte straffe for forsinkelse.
Et inkassovarsel har sin egen frist på mindst 10 dage fra afsendelsen. Den skal holdes adskilt fra fakturaens oprindelige betalingsfrist.
Hvis betalingsfristen ændres
Bekræft en ny frist skriftligt, og præcisér, om ændringen også påvirker renter eller andre vilkår. Opdatér samtidig virksomhedens opfølgning, så kunden ikke rykkes i strid med den nye betalingsaftale.
Retsgrundlag: Rentelovens §§ 3–3 d. Se også forfaldsdato.