Forfaldsdatoen er den dato, hvor en betalingsforpligtelse forfalder. Den fastlægges ud fra aftalen eller de regler, som gælder for kravet. Datoen er vigtig for både kunden, som skal planlægge betalingen, og kreditor, som følger op på sit tilgodehavende.
Fakturadato og forfaldsdato er ikke det samme
Fakturadatoen fortæller, hvornår fakturaen er udstedt. Forfaldsdatoen handler om, hvornår betalingen skal ske. Hvis parterne har aftalt betaling 14 dage efter fakturering, ligger de to datoer normalt forskelligt. Man bør kontrollere, at fakturaens angivelser svarer til den aftale, kunden har accepteret.
En betalingsfrist beskriver ofte et tidsrum, mens forfaldsdatoen er den konkrete dag. Udtryk som »netto 14 dage« bør derfor bruges sammen med klare oplysninger om, hvad fristen regnes fra.
Kan kreditor selv ændre datoen?
En allerede aftalt betalingsfrist kan ikke blot erstattes af en kortere frist på fakturaen. Omvendt kan parterne aftale henstand eller en ny betalingsplan. Det bør ske skriftligt, så der ikke opstår tvivl om datoen og om renter i den mellemliggende periode.
Hvilken betydning har datoen for renter?
En på forhånd fastsat forfaldsdag har betydning for rentestarten efter renteloven. Hvis forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, gælder andre udgangspunkter. Man bør derfor ikke beregne morarente alene ud fra en dato i et regnskabssystem uden at kontrollere grundlaget.
Kontrol før opfølgning
- Sammenhold fakturaen med ordrebekræftelsen og betalingsvilkårene.
- Kontroller eventuel aftale om udsættelse eller afdrag.
- Afstem indbetalinger, før en rykker sendes.
- Undersøg særregler, hvis fristen falder på en weekend eller helligdag.
En ny frist i en rykker eller et inkassovarsel skal ikke automatisk opfattes som en ændring af den oprindelige forfaldsdato. Hvilken virkning den har, afhænger af formuleringen og de konkrete omstændigheder.
Se også betalingsdato, betalingsaftale og inkasso-ordbogen. Rentereglerne findes i rentelovens § 3.