Et rykkergebyr er et beløb, som en kreditor under bestemte betingelser kan kræve for at sende en rykker om manglende betaling. Gebyret kommer ud over hovedstolen og skal kunne forklares særskilt i opgørelsen.
Hvor stort må gebyret være?
Efter rentelovens almindelige regler er maksimum 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Der kan højst kræves gebyr for tre skrivelser vedrørende samme ydelse, og gebyrbelagte rykkere skal være sendt med mindst 10 dages mellemrum. Reglerne kan ikke fraviges til skade for en forbruger. Særlige krav, eksempelvis visse offentlige krav, kan følge andre regler.
Der skal være rimelig grund til at rykke
Maksimumsbeløbet er ikke en automatisk ret til at lægge 300 kr. oven i enhver ubetalt faktura. Der skal faktisk være sendt en rykker, og den skal være rimeligt begrundet. En allerede betalt faktura bør eksempelvis ikke udløse et nyt gebyr.
Har kunden gjort indsigelse, skal den behandles. Man kan ikke blot fortsætte med gebyrbelagte rykkere uden at forholde sig til indsigelsen. Også oplysning om, at kunden ikke kan betale, kan få betydning for, om flere rykkere er rimelige.
Skal kunden have tre rykkere før inkasso?
Nej. Loftet på tre gebyrbelagte rykkere er ikke et krav om at sende tre. Før videre inddrivelse med omkostninger skal det nødvendige inkassovarsel være givet. Varslet og rykkergebyret er to forskellige spørgsmål.
Praktisk kontrol af gebyrerne
- Kontroller den oprindelige betalingsfrist og betalingerne.
- Gem rykkernes indhold og oplysninger om afsendelse.
- Kontroller antal, beløb og afstand mellem rykkere.
- Vurder, om kunden har fremsat indsigelser.
Er modtagelsen omtvistet, kan dokumentation for, at brevene er kommet frem, få betydning. En intern registrering af »rykker sendt« afgør derfor ikke nødvendigvis en tvist om gebyret.
Kilder: Forbrug.dk om rykkergebyrer og Forbrugerombudsmanden om dokumentation for breve. Se også betalingspåmindelse og inkasso-ordbogen.