Et forlig er en aftale, som helt eller delvist løser en uenighed mellem parter. I en inkassosag kan det eksempelvis fastlægge, hvilket beløb der skal betales, hvornår det skal ske, og om resten af kravet bortfalder.
Retsforlig eller udenretligt forlig?
Et retsforlig indgås som led i rettens behandling og indføres i retsbogen. Et udenretligt forlig indgås uden for retten, eventuelt før en retssag begynder. Begge kan være bindende, men de har ikke nødvendigvis samme betydning ved senere inddrivelse.
Et udenretligt skriftligt forlig om forfalden gæld skal opfylde særlige betingelser, hvis det skal kunne bruges direkte i fogedretten. Aftalens overskrift alene giver ikke denne adgang.
Afklar, hvad der bliver afsluttet
Et godt forlig angiver de krav, som omfattes, og om løsningen er endelig. Hvis der er flere fakturaer eller modkrav, bør de identificeres. Ellers kan parterne efterfølgende blive uenige om, hvorvidt et bestemt krav stadig består.
Skeln mellem en ubetinget nedsættelse af gælden og en rabat, som kun gælder, hvis betaling sker rettidigt. Det bør også fremgå, hvad manglende betaling betyder.
Fire punkter, der ofte overses
- Om beløbet inkluderer renter og hidtidige omkostninger.
- Hvem der betaler eventuelle sagsomkostninger.
- Hvordan og hvornår en verserende retssag afsluttes.
- Om aftalen ændrer eller erstatter tidligere betalingsvilkår.
Eksempel: Parterne aftaler en samlet betaling for at afslutte en tvist om en levering. Det skal stå tydeligt, om den betaling også afslutter et påstået mangelskrav og rentekravet.
Et tilbud er ikke nødvendigvis en aftale
En part kan foreslå et forlig uden, at forslaget bliver accepteret. Gem derfor både tilbud og accept, og kontrollér at de vedrører samme vilkår. Ved tvivl om rækkevidden bør teksten afklares, før aftalen gennemføres.
Læs også om aftaler og retsmægling i ordbogen.
Kilder: Retsplejeloven, §§ 270 og 478 og aftalelovens regler om aftaleindgåelse.