Sagsomkostninger er udgifter, der er forbundet med at føre en retssag. I en almindelig civil sag kan de blandt andet omfatte retsafgift, nødvendig bevisførelse og et beløb til dækning af bistand fra en advokat.
Udgangspunktet: Den tabende part betaler
I civile betalings- og kontraktsager er udgangspunktet, at den part, som taber, skal betale sagsomkostninger til den vindende part. Retten træffer afgørelse om beløbet. Der findes undtagelser, og resultatet kan blive et andet ved delvist medhold eller særlige forhold.
Den tabende part kan også have egne udgifter. Det er derfor vigtigt at vurdere den samlede risiko, ikke kun retsafgiften ved sagens start.
Vinderen får ikke nødvendigvis hele sin regning dækket
Rettens tilkendte beløb til advokatbistand svarer ikke nødvendigvis til klientens faktiske advokatregning. Omkostningsfastsættelsen følger regler og vejledende takster, mens honoraraftalen mellem klient og rådgiver er et særskilt forhold.
En vundet sag kan derfor stadig efterlade en egenudgift. Spørg på forhånd til både den forventede pris og den del, som eventuelt kan kræves dækket af modparten.
Forlig og delvist medhold
Hvis parterne aftaler at afslutte en sag, bør aftalen også afklare omkostningerne. Det kan eksempelvis aftales, at hver part bærer egne udgifter, eller at én part betaler et bestemt beløb. Undgå at lade spørgsmålet stå åbent ved en ellers endelig løsning.
Hold posterne adskilt
Udenretlige inkassoomkostninger og rettens sagsomkostninger er ikke samme post. En opgørelse skal vise, hvad der er aftalt, hvad der følger af reglerne, og hvad retten faktisk har tilkendt. Der må ikke kræves dobbelt betaling for samme dækkede udgift.
Efter en afgørelse kan renter af sagsomkostninger blive relevante. Find flere begreber i ordbogen.
Kilder: Retsplejelovens kapitel 30 og Domstolenes aktuelle salærer og takster.