En retsafgift er en betaling til staten for bestemte retlige skridt, eksempelvis anlæg af en civil sag eller en anmodning til fogedretten. Afgiften er adskilt fra betalingen til en advokat eller et inkassofirma.
Hvad bestemmer afgiften?
Det afhænger blandt andet af sagstypen, sagens økonomiske værdi og det skridt, der foretages. En civil retssag, et betalingspåkrav og en efterfølgende fogedsag kan derfor ikke uden videre behandles som samme afgiftsberegning.
I visse civile sager kan der ud over afgiften ved sagens anlæg komme en berammelsesafgift. Undersøg hele forløbet, før du vurderer, hvad det koster at føre sagen. Domstolenes aktuelle oversigter og beregning på minretssag.dk bør bruges ved en konkret indlevering.
Hvem betaler?
Den, som indleder et afgiftspligtigt skridt, skal normalt sørge for betaling til retten. Om udgiften senere kan kræves erstattet af modparten, afhænger blandt andet af sagens udfald og rettens afgørelse om omkostninger.
At betale retsafgiften er ikke det samme som at vinde sagen. Og selv en dom, der pålægger modparten at betale, er ikke en garanti for, at modparten har penge eller aktiver.
Retsafgift eller inkassoomkostning?
En gennemsigtig kravsopgørelse bør vise posterne hver for sig. Inkassogebyr, udenretligt inkassosalær og retsafgift har forskellige grundlag. En samlet post med betegnelsen »gebyrer« gør kontrollen unødigt vanskelig.
Kontrol før sagen startes
- Vælg den rigtige sagstype og beregn sagens værdi korrekt.
- Undersøg den aktuelle afgift og eventuelle undtagelser.
- Medregn mulige senere udgifter og risikoen ved at tabe.
- Gem dokumentation for betalingen til brug for omkostningsopgørelsen.
Læs også om retslig inkasso og inkassoomkostninger, eller gå tilbage til ordbogen.
Kilde: Danmarks Domstole om sagsomkostninger og retsafgifter.