Retsmægling er et frivilligt tilbud i forbindelse med en retssag, hvor en upartisk mægler hjælper parterne med at finde en løsning. Mægleren afgør ikke, hvem der har ret, og kan ikke tvinge en part til at acceptere et forslag.
Hvordan adskiller det sig fra en dom?
En dom tager stilling til parternes krav efter en retlig vurdering. Ved retsmægling kan parterne også inddrage praktiske og økonomiske hensyn, som ikke nødvendigvis kan rummes i en dom. Det kan eksempelvis være en betalingsplan, en afhjælpning eller afslutning af et samarbejde.
Ordningen bygger på frivillighed og fortrolighed efter de gældende regler. Begge parter skal ønske at deltage. Det er ikke en betingelse, at man på forhånd er enig om skyld eller beløb.
Hvornår er det relevant i en betalingskonflikt?
Retsmægling kan være relevant, når en indsigelse handler om mere end en simpel beregningsfejl, og parterne har en interesse i at finde en praktisk løsning. Uenighed om kvalitet, levering eller samarbejdsforløb kan eksempelvis gøre en ren betalingsdiskussion utilstrækkelig.
Det er ikke en garanti for en aftale. Hvis parterne ikke bliver enige, kan retssagen fortsætte efter rettens anvisninger.
Forbered dig på muligheder – ikke kun argumenter
- Afklar, hvilke oplysninger og beløb der er sikre.
- Overvej, hvilke løsninger der faktisk kan gennemføres.
- Sørg for, at den deltagende person har mandat til at indgå en aftale.
- Tag stilling til frister, renter og omkostninger, hvis en løsning findes.
En aftale bør skrives klart, så der ikke opstår en ny tvist om dens betydning. Det gælder især, om et beløb afslutter hele sagen, eller om noget fortsat står åbent.
Læs også om frivilligt forlig, civile sager og sagsomkostninger i ordbogen.
Kilder: Retsplejelovens kapitel 27 og Danmarks Domstoles pjece om retsmægling.