Selvskyldnerkaution er en kautionsform, hvor kreditor som udgangspunkt kan kræve kautionisten for betaling, når hovedskyldneren misligholder sin betalingsforpligtelse. Kreditor behøver normalt ikke først at gennemføre en forgæves inddrivelse hos hovedskyldneren.
Forskellen fra simpel kaution
Ved simpel kaution er udgangspunktet, at hovedskyldnerens manglende betalingsevne skal konstateres. Ved selvskyldnerkaution knytter ansvaret sig i stedet til betalingsmisligholdelsen. Den forskel kan gøre en kaution mere risikofyldt, end underskriveren forventer.
Udtrykket betyder dog ikke, at ethvert krav mod hovedskyldneren automatisk kan sendes videre. Den sikrede gæld, maksimum og øvrige vilkår skal stadig være omfattet af kautionsaftalen.
Kontrollér rækkevidden
Læs, om kautionen gælder en bestemt faktura, et lån eller en løbende kredit. Undersøg også, om renter og omkostninger er medtaget, og hvordan indbetalinger påvirker hæftelsen. En beløbsgrænse og en udløbsbestemmelse skal forstås i sammenhæng med hele aftalen.
Der kan gælde særlige beskyttelsesregler, blandt andet ved privat kaution over for et pengeinstitut. Regler for bankkaution kan ikke uden videre overføres til enhver erhvervsaftale.
Hvis kautionen bliver gjort gældende
- Bed om kautionsaftalen og grundlaget for hovedkravet.
- Kontrollér, hvilken misligholdelse kravet bygger på.
- Efterprøv saldo, betalinger og eventuelle begrænsninger.
- Få afklaret, hvem betalingen skal ske til, og hvordan den bogføres.
En betaling fra kautionisten kan give et regreskrav mod hovedskyldneren. Muligheden for faktisk at få pengene tilbage afhænger dog blandt andet af hovedskyldnerens økonomi. Det er derfor ikke tilstrækkelig sikkerhed blot at regne med senere tilbagebetaling.
Læs også om restgæld og tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i ordbogen.
Kilde om privat bankkaution: Finans Danmark: Information om kaution og tredjemandspant.