Kaution er en aftale om, at en person eller virksomhed hæfter for en andens gæld. Den, der stiller kautionen, kaldes kautionisten. En kaution kan derfor få direkte økonomiske konsekvenser, selv om kautionisten ikke selv har modtaget lånet eller varen.
Hvor meget hæfter kautionisten for?
Det afhænger af aftalens indhold og de regler, som gælder for forholdet. Kautionen kan være begrænset til et bestemt beløb eller en bestemt gæld. Renter, omkostninger, ændringer i kreditten og varighed skal undersøges særskilt.
Det er ikke tilstrækkeligt kun at læse beløbet på forsiden. Kontrollér også, om sikkerheden omfatter senere gæld, hvordan den nedbringes, og hvornår den kan ophøre.
Hvornår kan kreditor kræve betaling?
Der findes forskellige kautionsformer. Ved simpel kaution er udgangspunktet, at hovedskyldnerens manglende betalingsevne skal konstateres. Ved selvskyldnerkaution kan kreditor som udgangspunkt rette kravet mod kautionisten, når hovedskyldneren misligholder betalingen.
Den præcise fremgangsmåde afhænger fortsat af aftalen og eventuelle beskyttelsesregler. Der gælder blandt andet særlige regler for privat kaution over for pengeinstitutter.
Kaution er ikke det samme som tredjemandspant
Ved kaution påtager kautionisten sig en betalingsforpligtelse. Ved tredjemandspant stiller en anden end skyldneren et bestemt aktiv til sikkerhed. Det kan eksempelvis være en ejendom. Ansvar og risiko skal vurderes efter den konkrete aftale; man bør ikke behandle de to former som identiske.
Før en kaution underskrives eller kræves betalt
- Identificér hovedskyldneren og den sikrede gæld.
- Kontrollér maksimum, varighed og kautionsform.
- Undersøg registrerede betalinger og aktuelle restancer.
- Afklar, hvilke oplysninger og meddelelser kautionisten har fået.
Læs også om kreditor, gældsbrev og restgæld i ordbogen.
Kilde om privat bankkaution: Finans Danmark: Information om kaution og tredjemandspant.