Et gældsbrev er et skriftligt dokument, hvor en skyldner påtager sig en betalingsforpligtelse. Det bruges blandt andet ved lån og kan gøre det tydeligere, hvem der skal betale, hvor meget og på hvilke vilkår.
Hvilke oplysninger er vigtige?
Et brugbart gældsbrev identificerer kreditor og debitor samt det skyldige beløb. Derudover bør betalingsvilkår, eventuelle renter, forfald og konsekvenser ved manglende betaling beskrives klart. Dokumentet bør dateres og underskrives, og begge parter bør have den endelige version.
Gældsbrevet skal afspejle den faktiske aftale. Hvis et lån er rentefrit, eller gælden skal betales i afdrag, bør det fremgå direkte. En uklar standardtekst kan skabe tvivl om forhold, parterne ellers var enige om.
Gældsbrev og fogedret er ikke det samme
Ikke alle gældsbreve giver automatisk adgang til fogedretten. For dokumenter omfattet af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, skal der være en udtrykkelig bestemmelse om, at gældsbrevet kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Også de øvrige betingelser skal være opfyldt.
Et dokument kan derfor være værdifuldt bevis for en gæld, selv om kreditor først skal have en dom, før tvangsinddrivelse kan ske.
Betalinger og forældelse
Opbevar kvitteringer og registrér afdrag ved siden af gældsbrevet. Det oprindelige beløb er ikke nødvendigvis den aktuelle saldo. Forældelsesloven har som udgangspunkt en tiårig frist for fordringer, der er udstedt gældsbrev for, mens senere forfaldne renter og lignende normalt følger en kortere frist.
Dokumentets type og indhold har også betydning ved overdragelse til en ny kreditor. Der findes blandt andet simple gældsbreve og omsætningsgældsbreve med forskellige regler.
Læs også om frivilligt forlig og tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i ordbogen.
Kilder: Gældsbrevsloven, retsplejelovens § 478 og forældelseslovens § 5.