Konkursordenen er lovens rækkefølge for dækning af gæld i et konkursbo. Ikke alle kreditorer har samme stilling. Krav i en lavere klasse får som udgangspunkt først betaling, når de foranstående klasser er dækket, og krav i samme klasse dækkes normalt forholdsmæssigt.
De vigtigste grupper af krav
Konkurslovens §§ 93–98 omfatter blandt andet:
- Massekrav, herunder omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling.
- Visse krav vedrørende forsøg på en samlet gældsordning og andre særlige fortrinskrav.
- Lønkrav og visse øvrige medarbejderkrav inden for lovens betingelser.
- Visse leverandørkrav vedrørende bestemte afgifter.
- Simple krav, som typisk omfatter almindelige usikrede leverandørtilgodehavender.
- Efterstillede krav, eksempelvis visse renter efter konkursdekretet.
Listen er et overblik. Den konkrete placering kræver en vurdering af kravets art, tidspunkt og lovens betingelser.
Hvor står en almindelig faktura?
En ubetalt leverandørfaktura fra før konkursen vil ofte være et simpelt krav efter § 97. Hverken en hurtig fordringsanmeldelse, mange rykkere eller en dom giver i sig selv kravet bedre prioritet i konkursordenen.
Hvad med pant og ejendomsforbehold?
Gyldige sikkerheds- og ejendomsrettigheder skal vurderes særskilt. En kreditor med pant kan have ret til dækning i et bestemt aktiv, mens et gyldigt ejendomsforbehold rejser spørgsmål om retten til det solgte. Det er derfor upræcist blot at placere alle sikrede kreditorer øverst i samme kø som usikrede krav.
Hvorfor er placeringen vigtig?
To krav på samme beløb kan give meget forskellig betaling. Kreditor bør kontrollere både kurators vurdering af beløbet og af kravets placering. Relevant dokumentation for sikkerhed eller fortrinsret skal følge anmeldelsen.
Læs konkurslovens kapitel 10. Find flere forklaringer i inkassoordbogen.