Pant er en sikkerhedsret i et aktiv, eksempelvis en ejendom eller en bil. Hvis gælden ikke bliver betalt, kan panthaveren efter de relevante regler søge dækning i aktivets værdi. Pant er derfor noget andet end et almindeligt, usikret krav mod en debitor.
Et pant er ikke en garanti for betaling
Sikkerhedens værdi afhænger af, hvad aktivet kan sælges for, hvilke rettigheder der ligger foran, og hvilke omkostninger der følger med en realisation. Et tinglyst pantebrev på et stort beløb er ikke i sig selv bevis for hverken den aktuelle gæld eller den dækning, kreditor kan få.
Som et forenklet eksempel kan et aktiv have en salgsværdi på 100.000 kr. Hvis bedre prioriterede krav og relevante salgsomkostninger bruger hele beløbet, er der ingen dækning til et efterstående pant.
Aftalt pant og udlæg
Pant kan være aftalt som sikkerhed ved et lån. Udlæg er derimod en sikkerhedsret, der etableres ved retsforfølgning. En ubetalt faktura giver ikke automatisk sælgeren pant i køberens ejendele. Reglerne om sikring af rettigheden varierer med aktivet og typen af pant.
Pant eller personlig hæftelse?
Stiller en person sit aktiv til sikkerhed for en andens gæld, er det tredjemandspant. Det er ikke det samme som kaution, hvor personen påtager sig en betalingsforpligtelse. Aftalen afgør, om der også er personlig hæftelse.
Hvad bør kreditor kontrollere?
- At skyldneren eller pantsætteren ejer aktivet.
- At sikkerhedsaftalen omfatter det aktuelle krav.
- At den nødvendige sikringsakt er foretaget.
- Aktivets realistiske værdi og foranstående rettigheder.
For registrerede rettigheder er Bilbogen og tingbogen relevante afhængigt af aktivet. Regler om tinglysning findes i tinglysningsloven. Se flere begreber i inkassoordbogen.