Et ejendomsforbehold er en aftale ved et kreditkøb om, at sælgeren under bestemte betingelser kan kræve det solgte tilbage, hvis køberen ikke betaler. Det knytter sig til den konkrete vare og er ikke en generel sikkerhed i køberens øvrige aktiver.
Forbeholdet skal være gyldigt aftalt
Det er ikke nok blot at skrive »ejendomsforbehold« på en faktura efter leveringen. Tidspunktet for aftalen, dens indhold og muligheden for at identificere varen har betydning. Ved forbrugerkøb indeholder kreditaftaleloven særlige gyldighedsbetingelser, blandt andet om aftaletidspunkt og udbetaling. Erhvervskøb skal vurderes efter de regler, der gælder for den konkrete handel.
Den praktiske kontrol begynder derfor med ordrebekræftelse, købsaftale, betalingsvilkår og dokumentation for, hvornår varen blev overgivet. Et varenummer, serienummer eller stelnummer kan være vigtigt for at fastslå, hvad forbeholdet omfatter.
Tilbagetagelse er ikke fri adgang til varen
Manglende betaling betyder ikke, at sælger frit må hente varen hos køberen. Tilbagetagelse skal ske på et lovligt grundlag og kan kræve fogedrettens medvirken. I forbrugerkøb gælder særlige regler om misligholdelse, værdiansættelse og opgørelse af kravet efter tilbagetagelsen. Man kan derfor ikke uden videre kræve både varen tilbage og hele den ubetalte købesum.
Forskel på ejendomsforbehold og pant
Pant giver sikkerhed i et aktiv, mens ejendomsforbehold udspringer af salget af det pågældende aktiv. For køretøjer kan registrering i Bilbogen være nødvendig for beskyttelse over for andre rettighedshavere. En registrering gør dog ikke en ellers ugyldig aftale gyldig.
Læs kreditaftalelovens regler om køb med ejendomsforbehold og tinglysningslovens regler om Bilbogen. Se også inkassoordbogen.