Aktiver er økonomiske værdier, som en person eller virksomhed ejer eller har rettigheder til. Det kan være penge på en konto, en bil, fast ejendom, varelager eller tilgodehavender hos kunder.
I en inkassosag er det relevant at undersøge både ejerskab, værdi og eventuel sikkerhed i aktivet. Et aktiv på papiret er ikke nødvendigvis en værdi, som kreditor kan få betaling fra.
Anlægsaktiver og omsætningsaktiver
I et regnskab skelnes der typisk mellem anlægsaktiver, som er bestemt til varig brug, og omsætningsaktiver, som indgår i den løbende drift. En maskine kan være et anlægsaktiv, mens varelager og kundetilgodehavender normalt er omsætningsaktiver.
Omsætningsaktiver er ikke alle sammen kontanter. Et varelager skal sælges, og en kundefordring skal betales, før værdien giver likviditet.
Hvilken værdi har aktivet?
Bogført værdi, markedsværdi og forventet provenu ved et tvangssalg kan være forskellige. Ved vurderingen af et aktiv skal der blandt andet tages hensyn til pant, ejerforhold og omkostninger ved salg.
En bil, der er leaset, tilhører eksempelvis normalt leasingselskabet. Den kan derfor ikke uden videre behandles som skyldnerens frie aktiv. For køretøjer kan registrerede rettigheder undersøges i Bilbogen.
Aktiver og udlæg i fogedretten
Har kreditor det nødvendige tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan fogedretten under betingelserne i retsplejeloven foretage udlæg i skyldnerens aktiver. Udlæg giver en retlig sikkerhed; det betyder ikke i sig selv, at ejendomsretten overgår til kreditor, eller at aktivet straks bliver fjernet.
Visse aktiver er beskyttet mod udlæg. Trangsbeneficiet beskytter blandt andet det, der er nødvendigt for et beskedent hjem og en beskeden levefod. Der gælder nærmere regler og undtagelser.
Aktiver er ikke det samme som betalingsevne
En skyldner kan eje værdier og samtidig mangle penge til en forfalden regning. Vurderingen af betalingsevne bør derfor omfatte både aktiver, gæld, indtægter og nødvendige udgifter.
Retsgrundlag: Retsplejelovens regler om udlæg, herunder § 509.