Trangsbeneficiet er betegnelsen for skyldnerens ret til at beholde visse nødvendige aktiver, selv om der er gæld. Beskyttelsen skal sikre et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og husstanden.
Hvad kan være beskyttet?
Almindeligt nødvendigt indbo kan være omfattet. Vurderingen afhænger af behovet, husstandens forhold og genstandens karakter. Det er ikke en fast liste over mærker eller produkter, som altid er fredet.
At en genstand er dyr eller har personlig betydning er ikke alene afgørende. Omvendt er det heller ikke nok, at den kan sælges: fogedretten skal tage stilling til, om lovens beskyttelse gælder.
Ikke en generel beskyttelse af alle aktiver
Retsplejelovens § 509 undtager fast ejendom fra den almindelige regel om aktiver til et beskedent hjem. Der gælder særlige regler for blandt andet visse andelsboliger, nødvendige erhvervs- og uddannelsesaktiver og andre beskyttede aktiver.
Man kan derfor ikke slutte, at en bil, bolig eller computer altid er beskyttet, blot fordi den bruges i hverdagen. En konkret vurdering af aktivet og den relevante bestemmelse er nødvendig.
Hvordan håndteres spørgsmålet på mødet?
Skyldneren bør fortælle, hvorfor en bestemt genstand er nødvendig, og fremlægge relevante oplysninger om brug og behov. Kreditor bør tilsvarende skelne mellem aktiver, der blot findes, og aktiver, som lovligt og økonomisk kan give dækning.
Eksempel: En genstand med høj salgspris kan være omfattet af pant eller være nødvendig på en måde, som kræver nærmere undersøgelse. Pris alene afgør derfor ikke, om der kan foretages udlæg.
Beskyttelsen er ikke en ret til at skjule ejendele eller give urigtige oplysninger. Fogedretten vurderer spørgsmålet på baggrund af de faktiske forhold.
Læs også om aktiver og insolvenserklæring i inkasso-ordbogen.