En konkursbegæring er en anmodning til skifteretten om, at en skyldners bo tages under konkursbehandling. Både skyldneren selv og en kreditor kan indgive en begæring, men konkurs forudsætter, at lovens betingelser er opfyldt.
Et krav og insolvens skal kunne underbygges
En kreditor skal dokumentere sin fordring og redegøre for, hvorfor skyldneren må anses for insolvent. At en faktura ikke er betalt, er ikke alene tilstrækkeligt. Der kan eksempelvis være en reel indsigelse mod kravet eller blot et forbigående betalingsproblem.
Et forgæves udlæg kan indgå i insolvensvurderingen efter konkurslovens regler. Omvendt kan betryggende sikkerhed for kreditors krav være til hinder for, at den pågældende kreditor kræver konkurs.
Konkurs er ikke et almindeligt rykkermiddel
En konkursbegæring bør ikke bruges som erstatning for at få afgjort en egentlig tvist om, hvorvidt der skyldes penge. Uberettigede begæringer kan få økonomiske konsekvenser for den, der indgiver dem. Konkurslovens regler om erstatningsansvar skal derfor indgå i vurderingen sammen med dokumentationen for kravet og skyldnerens økonomi.
Omkostninger og sikkerhedsstillelse
Der kan være retsafgift og krav om sikkerhed for boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er ikke det samme som betaling af skyldnerens gæld, og en kreditor er ikke garanteret dækning ved at indgive begæringen. De aktuelle krav bør kontrolleres hos den relevante skifteret.
Forbered sagen
Saml aftale, fakturaer, betalingshistorik og eventuelle domme eller oplysninger fra fogedretten. Kontroller skyldnerens identitet og eventuelt CVR-nummer, så begæringen retter sig mod den rigtige person eller virksomhed. En enkeltmandsvirksomhed og et ApS har forskellige hæftelsesforhold.
Se navnlig §§ 17–28 i konkursloven. Flere forklaringer findes i inkassoordbogen.