En renteopgørelse viser, hvordan et rentekrav er beregnet over en bestemt periode. Den skal gøre det muligt at efterprøve beløbet, ikke blot vise en samlet post med teksten »renter«.
De fire centrale oplysninger
En forståelig beregning angiver rentebærende beløb, årlig sats, start- og slutdato samt den anvendte beregningsmetode. Det bør også fremgå, om renten følger en aftale, rentelovens regler eller en afgørelse.
En aftalt betalingsfrist er vigtig, men kreditors ret til at beregne renter fra en bestemt dag skal vurderes efter aftalen og renteloven. Datoen, hvor en sag overdrages til inkasso, er ikke automatisk den korrekte rentedato.
Del perioden op, når noget ændrer sig
Hvis satsen ændres, eller der betales et afdrag, bør opgørelsen vise virkningen på beregningen. Rentelovens referencesats fastsættes halvårligt, så en beregning over flere halvår kan kræve flere satser.
Ved simpel årlig rente kan en beregningslinje eksempelvis bygge på beløb gange årlig rentesats gange den relevante del af året. Den konkrete dagtælling og eventuel rentetilskrivning skal følge det gældende grundlag; en simpel formel er ikke i sig selv hjemmel til renters rente.
Typiske fejl at undersøge
- Renter begynder før det lovlige starttidspunkt.
- En betaling er ikke indarbejdet i beregningen.
- Samme rente er medtaget både som gammel saldo og som ny beregning.
- En sats fortsætter uændret, selv om grundlaget kræver en ændring.
- Forældede renter er medregnet.
Bed om de enkelte perioder og ikke kun et samlet rentetal, hvis du er i tvivl. Det gør det lettere at beskrive en konkret indsigelse og rette en eventuel fejl.
Læs også om restgæld og forfaldsdato i inkasso-ordbogen.
Kilder: Renteloven, §§ 3–5 og forældelsesloven.