God inkassoskik er den standard, som en inkassovirksomhed skal følge, når den inddriver gæld. Et berettiget krav giver ikke adgang til at bruge urimeligt pres. Behandlingen skal både respektere kreditors ret til betaling og skyldnerens rettigheder.
Hvad betyder det i praksis?
Inkassolovens § 9 forbyder metoder, som udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe. Det omfatter ikke kun ordlyden af et brev, men også den måde og sammenhæng, kontakten foregår på. En saglig oplysning om mulige retlige skridt er noget andet end en trussel om konsekvenser, der ikke er grundlag for.
Et inkassovarsel skal gøre det muligt at forstå kravet. Skyldneren skal kunne se, hvad der kræves betaling for, og have den lovpligtige frist, før yderligere inddrivelsesskridt tages.
Indsigelser skal undersøges
Hvis skyldneren bestrider levering, beløb eller aftalegrundlag, skal indsigelsen vurderes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at gentage betalingskravet. Omvendt betyder en indsigelse ikke automatisk, at gælden bortfalder. Aftalen, bilagene og forklaringerne skal sammenholdes, og en uløst tvist kan kræve rettens afgørelse.
En praktisk kontrol af inkassobrevet
- Er kreditor og kravets grundlag tydeligt angivet?
- Kan renter, gebyrer og indbetalinger efterprøves?
- Er relevante indsigelser besvaret konkret?
- Er beskrevne konsekvenser lovlige og relevante for den aktuelle sag?
Gem breve, mails og bilag, hvis du mener, at inddrivelsen er urimelig. Beskriv konkret, hvad du klager over, over for virksomheden. En klage over fremgangsmåden er ikke i sig selv en afgørelse om, hvorvidt selve gælden består.
Læs også om dokumentation og inkassoomkostninger, eller gå til inkasso-ordbogen.
Kilder: Inkassoloven, §§ 9–10 og Forbrugerombudsmandens vejledning om inkasso.