Solidarisk hæftelse betyder, at flere skyldnere hæfter for den samme gæld, så kreditor som udgangspunkt kan kræve hele det skyldige beløb hos hver af dem. Kreditor må dog kun få gælden dækket én gang.
Fælles gæld er ikke altid delt i lige store krav
Hvis to personer hæfter solidarisk for 20.000 kr., kan kreditor som udgangspunkt kræve alle 20.000 kr. hos den ene. Kreditor behøver ikke nødvendigvis at nøjes med 10.000 kr. fra hver. Eksemplet forudsætter, at hele beløbet fortsat skyldes, og at hæftelsen ikke er begrænset i aftalen.
Solidarisk hæftelse kan følge af lov eller aftale. Gældsbrevslovens § 2 indeholder eksempelvis en hovedregel for gældsbreve udstedt af flere. At to personer har en relation til hinanden betyder derimod ikke i sig selv, at de hæfter for hinandens gæld.
Det indbyrdes opgør kaldes regres
Den, der betaler mere end sin endelige andel, kan efter omstændighederne kræve bidrag fra medskyldnerne. Dette regresopgør er et andet spørgsmål end kreditors ret til betaling. Fordelingen afhænger af det indbyrdes retsforhold og de relevante regler.
Et internt løfte om at betale halvdelen fritager derfor ikke automatisk en skyldner over for kreditor.
Betalinger skal registreres på det fælles krav
Betaler én skyldner, skal betalingen komme til fradrag i den samlede gæld. Parallelle sager eller forskellige sagsnumre må ikke føre til dobbelt inddrivelse. En ajourført restgæld og entydige betalingsreferencer er særligt vigtige.
Frister og aftaler skal vurderes for hver skyldner
En aftale eller anerkendelse fra én skyldner har ikke nødvendigvis samme virkning for de andre. Det gælder også spørgsmål om forældelse, hvor der findes særlige regler.
Læs også om gældsbrev, kaution og fordring i ordbogen.
Kilder: Gældsbrevslovens § 2 og forældelseslovens §§ 12 og 22.