Beslaglæggelse er et retligt indgreb, som begrænser rådigheden over genstande eller andre værdier. Begrebet bruges blandt andet i straffesager, hvor politiet sikrer beviser eller værdier. Ved almindelig inddrivelse af privat gæld er det derimod normalt udlæg, der er det relevante begreb.
Hvad bruges beslaglæggelse til?
Efter retsplejeloven kan beslaglæggelse blandt andet sikre bevismateriale, mulige konfiskationskrav, bøder eller en forurettets krav på erstatning eller tilbagelevering. Der findes også særlige regler om sikring af krav under offentlig inddrivelse.
Indgrebet kræver et lovligt grundlag og skal opfylde de relevante betingelser. Afgørelsen træffes som udgangspunkt af retten, men loven indeholder situationer, hvor politiet kan træffe beslutningen. Beslaglæggelse er ikke det samme som en endelig afgørelse om konfiskation eller ejerskab.
Hvordan adskiller udlæg sig?
Ved udlæg får en kreditor retlig sikkerhed i et bestemt aktiv hos skyldneren som led i tvangsfuldbyrdelse. Det kan eksempelvis være en bil eller et tilgodehavende. Udlægget medfører ikke automatisk, at kreditor bliver ejer af aktivet.
En eventuel senere realisation følger særskilte regler. Desuden er visse aktiver beskyttet, blandt andet efter reglerne om trangsbeneficiet.
Må et inkassofirma selv tage en bil?
Et inkassofirma må ikke på egen hånd tage skyldnerens ejendele, blot fordi en regning er ubetalt. Kreditor skal benytte den relevante lovlige fremgangsmåde. Det kan kræve et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag og behandling i fogedretten.
Sager om eksempelvis gyldigt ejendomsforbehold skal også håndteres efter deres særlige regler, ikke som fri adgang til selv at hente genstanden.
Læs afgørelsen og vejledningen
Hvis du modtager en meddelelse om beslaglæggelse eller udlæg, bør du kontrollere, hvilken myndighed der står bag, hvilket grundlag der angives, og hvordan indgrebet kan prøves. De to begreber bør ikke bruges som synonymer.
Retsgrundlag: Retsplejeloven, kapitel 47 og 74.