Betalingsvillighed beskriver en skyldners vilje til at betale et krav. Begrebet skal holdes adskilt fra betalingsevne, som handler om de økonomiske muligheder for at betale.
En manglende betaling viser ikke alene, hvorfor pengene udebliver. Årsagen kan være økonomiske problemer, en fejl i fakturaen, en glemt betaling eller en reel uenighed om leverancen.
Undersøg årsagen før næste skridt
En konkret henvendelse kan afklare, om kunden har modtaget fakturaen, kan identificere kravet og har bemærkninger til det. Spørg til den faktiske hindring frem for på forhånd at antage, at kunden nægter at betale.
En indsigelse om mangler eller forkert pris skal vurderes fagligt. Den bør ikke uden videre registreres som manglende betalingsvilje.
Hvad kan dialogen vise?
- Om kunden anerkender hele eller dele af kravet.
- Om der er en konkret og realistisk dato for betaling.
- Om kunden kan fremlægge dokumentation for en allerede gennemført betaling.
- Om der er behov for en betalingsaftale eller afklaring af en tvist.
Et løfte er ikke det samme som en betaling. Aftaler og opfølgning bør derfor dokumenteres, så sagen kan vurderes på et opdateret grundlag.
Kan fleksible vilkår hjælpe?
En afdragsordning kan være relevant, hvis skyldneren gerne vil betale, men ikke kan betale hele beløbet straks. En ændret betalingsdato kan løse et midlertidigt likviditetsproblem. Ingen af delene giver sikkerhed for, at aftalen bliver overholdt.
Hvis et reduceret beløb skal afslutte sagen, skal det stå klart i et forlig, hvilke krav der dermed bortfalder, og hvilke betingelser der gælder.
Saglig opfølgning frem for pres
Opfølgningen skal være korrekt, relevant og i overensstemmelse med god inkassoskik. Oplys kun om konsekvenser, som lovligt kan komme på tale i den konkrete sag. Trusler eller urigtige oplysninger er ikke acceptable metoder til at fremme betaling.
Læs også om betalingspåmindelser og debitorstyring.